Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyring på vej? Han er bookmakernes storfavorit

Af Morten Bruun Jørgensen
03.02.2024 Kl. 21:14

– We want Hodgson out.  

Sådan lød det fra de tilrejsende Crystal Palace-tilhængere under lørdagens Premier League-kamp mod Brighton. Her fik The Eagles ørerne i maskinen og tabte rivalopgøret 4-1.

Samtidig råbte Brighton-fansene det modsatte. 

– Roy Hodgson, we want you to stay. 

Der var også bannere, der opfordrede bestyrelsesformand Steve Parish og flere andre til at smutte, viser The Telegraph her.

Aktuelt er Crystal Palace på 14. pladsen i Premier League med 24 point efter 23 kampe. Set over de seneste ti kampe er der kun tre hold, der har fået færre point end Hodgsons mandskab. 

Kun to sejre er det blevet til for Crystal Palace siden den 5. november. Undervejs er klubben også røget ud allerede i tredje runde af FA Cuppen. 

Dermed handler den resterende del af sæsonen udelukkende om at undgå nedrykning for Crystal Palace. Øjeblikkeligt er der fem point ned til Everton under stregen. 

Lige nu er Hodgson også favorit hos SkyBet til at blive den næste Premier League-manager, der bliver fyret. Han giver således kun pengene 1,4 gange igen på at ryge som den næste. 

Annonce