Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frygter Madrid-skifte: United vil tilbyde Pogba anførerbindet

Af Pelle Rigtrup
14.04.2019 Kl. 07:40
Manchester United er efter sigende klar til at tilbyde Paul Pogba tjansen som anfører i håbet om at få ham til at blive.

Paul Pogba blev i går den helt store helt for Manchester United, da han scorede to gange mod West Ham, men De Røde Djævle frygter, at franskmanden kan være fortid til sommer. 

Real Madrid har længe vist interesse for den elegante midtbanespiller, og det forventes, at de vil gå langt for at sikre sig hans underskrift efter denne sæson. 

Manchester United vil dog meget nødigt af med Pogba, og ifølge Daily Mirror er klubben klar til at tilbyde ham anførerbindet for at holde ham i klubben. 

Den nuværende anfører, Antonio Valencia, forlader klubben efter denne sæson, og selvom Ashley Young har været anfører det meste af sæsonen, er det tvivlsomt, om han får lov til beholde tjansen permanent. 

Pogba har tidligere på sæsonen båret anførerbindet, mens De Gea og Smalling også har haft æren. 

Annonce