Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frygter langt skadesforløb: Uheldige Harvey Elliott skal under kniven

Af Emil Eire Frerk Olsen
14.09.2021 Kl. 13:27
Liverpool-træner Jürgen Klopp bekræfter, at Harvey Elliott skal opereres i dag.

Harvey Elliott pådrog sig en alvorlig skade søndag aften, da Liverpool besøgte Leeds i Premier Leagues fjerde spillerunde.

Englænderen så ud til at brække benet, da han landede uheldigt fra en hård tackling af hjemmeholdets Pascal Struijik.

Den 18-åriges manager, Jurgen Klopp, har udtalt følgende omkring Elliotts næste punkt på dagsordenen:

– Jeg talte med ham efter kampen, og han havde det bedst muligt under omstændighederne. Han har allerede accepteret, at han vil være ude i et stykke tid, indleder Klopp.

– Han er i London nu og vil blive opereret i dag. Det er hans næste punkt på dagsordenen, og vi vil nu vente på svar fra lægerne, fortalte Klopp til Sky Sports.

Harvey Elliott sendte i går en personlig meddelelse til sine fans:

– Jeg er selvfølgelig helt ødelagt over det, der skete i går i Leeds, men jeg er også totalt overvældet af den kærlighed og støtte, der blev vist mig af hele fodboldverdenen efter skaden, begyndte Elliott via sin Instagram-konto.
 
– Mange tak til alle der har nået ud eller sendt beskeder til mig og min familie, det betyder så meget for os. Også en stor tak til alle inde på Elland Road for måden I reagerede på.
 
– Jeg er nu fuldt fokuseret på min restitution og vil give alt i min rehabilitering til at være tilbage derude, så snart jeg kan. Jeg ved, at jeg har et stærkt holdt bag mig i Liverpool, og sammen kommer vi igennem dette.
Annonce