Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fremtidens stjerne: City forsøgte at hente Lyon-playmaker denne sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.09.2019 Kl. 11:32
L'Equipe skriver, at de engelske mestre blev afvist af den 21-årige Houssem Aouar.

Lyon solgte Tanguy Ndombele til Tottenham, men kunne også have taget afsked med det 21-årige stortalent Houssem Aouar denne sommer.

Manchester City henvendte sig nemlig for at høre, om den unge franskmand var til salg eller ej, skriver L'Equipe.

Og Aouar, der scorede syv mål og lavede otte assists for den franske traditionsklub sidste sæson, skulle faktisk have været tilgængelig for knap 350 millioner.

Spilleren besluttede sig dog selv for at blive endnu en sæson i klubben frem for at tage springet til Premier League, men interessen fra City og en række andre engelske klubber vender med noget nær garanti tilbage.

I mellemtiden klarer The Citizens sig fint uden Aouar, da man lørdag gennemtævede Watford 8-0.

 

Annonce