Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frataget anførerbindet og sat af holdet: Er Inter-stjerne på vej væk?

Af Morten Bruun Jørgensen
13.02.2019 Kl. 14:48
Inter har valgt at fravriste Mauro Icardi anførerbindet, og derudover er han blevet udeladt af klubbens trup til Europa League-kampen mod Rapid Wien.

Der er formentlig mange Premier League-fans, som drømmer om at se Mauro Icardi spille for deres klub, og nu er det muligvis kommet et skridt nærmere.

Tidligere i dag kunne Inter bekendtgøre, at der var blevet truffet en stor beslutning i klubben, idet Mauro Icardi er blevet droppet som anfører, og i stedet er Samir Handanovic spilleren, som fremover skal trække det ansvarsfulde bind på overarmen.

Men ikke nok med det, for nu er den argentinske angriber også blevet udeladt af truppen til torsdagens udekamp mod Rapid Wien i Europa League.

Det sker efter en periode på syv kampe, hvor den ellers så målfarlige angriber ikke har formået at få modstandernes netmasker til at blafre, og derudover er han i øjeblikket i kontraktforhandlinger med Inter.

Den nuværende kontrakt udløber i 2021, og flere af de største engelske klubber vil formentlig nu holde øje med situationen i Inter, men det vil en klub som Real Madrid sandsynligvis også.

Foruden Mauro Icardi er Marcelo Brozovic og Milan Skriniar heller ikke med i truppen mod den østrigske klub, men de to sidstnævnte har karantæne, og derfor er der ingen dramatik i det.

Annonce