Fra Italien: Chelsea interesserede i 20-årig stortalent
Som mange ved lavede Chelsea ingen handler i januar, selvom manager Frank Lampard ønskede det.
Chelsea-bossen udtrykte efterfølgende sin dybe frustration, men det virker til, at man i ledelsen har lyttet, da Lampard bad om flere midler på transfermarkedet.
Først hentede man Hakim Ziyech fra Ajax, og nu skriver italienske Calcio Mercato, at London-klubben har kig på en talentfuld, ung midterforsvarer fra Albanien.
Navnet er Marash Kambulla, og han spiller i den italienske Serie A for Hellas Verona.
Chelsea har i et stykke tid kigget på en midterforsvarer, og han kan muligvis iføre sig den kongeblå trøje til sommer.
Dog er Chelsea ikke alene om interessen, da Inter Milan og Napoli også spekulerer i et bud til sommer.
Calcio Mercato skriver, at The Blues har overværet Kambullas kampe gentagne gange, og at de tilstedeværende Chelsea-talentspejdere har været imponerede.