Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra Fergusons spilbog: Solskjær bebrejder Southgate for Greenwood-skandale

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.09.2020 Kl. 09:19
Ole Gunnar Solskjær mener aldrig, Mason Greenwood burde være blevet udtaget til det engelske landshold.

Mason Greenwood kom i vælten i engelsk presse, da det under den sidste landsholdssamling kom frem, at han og Phil Foden fra Manchester City havde inviteret kvinder ind på duoens hotelværelse, mens det engelske landshold befandt sig i Reykjavik.

Det var et brud på coronareglementet, og begge blev sendt tilbage til England i stedet for at drage med til Nations League-kampen mod Danmark.

Men i stedet for at bebrejde sin spiller, skyder Ole Gunnar Solskjær til fredagens pressemøde skylden på FA og landstræner Gareth Southgate.

– Jeg forsøgte at give ham et hvil, og jeg bad ham om at give sig selv et hvil, men så blev han udtaget til landsholdet, og nu er han over det hele i pressen, sagde Solskjær til fredagens pressemøde.

– Han havde brug for at hvile sig fysisk og mentalt, og vi har gjort vores for at beskytte ham.

Nogle ville sige, nordmanden har ladet sig inspirere af sin gamle chef her.  Sir Alex Ferguson plejede også at skyde skylden på det engelske fodboldforbund, mens han samtidigt sørgede for at beskytte sine spillere, når den ene eller den anden skandalesag opstod under en landsholdspause.

 

Annonce