Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forud for FM 2021: 10 wonderkids du bør hente til dit første save

Af Emil Eire Frerk Olsen
21.11.2020 Kl. 15:15
Det nye Football Manager 2021 sendes på gaderne om en uge, og derfor indledes optaktserien til det populære fodbold-spil nu for at guide dig bedst muligt i gang - vi ser nu på, hvilke stortalenter du bør hente til dit hold. Vi har udeladt åbenlyse (og dyre) valg som Camavinga, Pedri og Cherkbi og fokuseret på de mere oversete stjernefrø.

Ömer Beyaz – Tyrkiet – Fenerbache – 16 år

Vi starter ud med årets gem fra tyrkisk fodbold – Ömer Beyaz. Kometen spiller som offensiv midt for Fenerbache og har, trods sin spæde alder af blot 16 somre. allerede imponerende tekniske evner såvel som høj 'determination', som er en egenskab, der, lidt simplificeret forklaret, indikerer, hvor godt spilleren vil udvikle sig i fremtiden.

Dertil har Beyaz allerede en 'professionel' personlighed, og så udløber hans kontrakt allerede et år inde i spillet, hvilket gør det muligt at lirke ham fri for en beskeden sum. Beyaz' fysiske evner er tykerens eneste store minus, men det er mere end noget andet noget, som han vil udvikle med tiden.

Edvard Tagseth – Norge – Rosenborg – 19 år

Og så et smut til Norge og listens ældste spiller. Tagseth er for managers i lidt mindre klubber, der kan bruge en allerede komplet spiller med et fint potentiale. Tagseth kan spille stort set alle pladser på banen, og så har han allerede så velbalancerede egenskaber, at han sagtens kan smides i masinerummet i The Championship fra start af.

Tagseth har tilmed stadig en del udvikling til gode, og så lyder hans prisskilt på en pose peanuts.

Andrea Papetti – Italien – Brescia – 17 år

Er der noget mere romatisk end et spritnyt italiensk forsvarshåb til at følge de dybe fodspor af Maldini, Baresi, Cananvaro & co.? Det er i et hvert fald svært at komme på noget, og forsvarshåbet hedder i årets udgave af Football Manager Andrea Papetti.

Stopperen har lige rundet 17 år i spillet og besidder allerede en fysik som en topklasse-forsvarer, mens hans defensive evner heller ikke er langt derfra. Papetti vil nok ikke ligefrem være gratis at hente, men han vil omvendt i langt de fleste tilfælde være investeringen værd. 

Yunus Musah – USA – Valencia – 17 år

I kriseramte Valencia gemmer dig sig atypisk nok et amerikansk guldkorn i midtbanespilleren Yunus Musah. Den kun 17-årige midtbanespiller er allerede super fleksibel, mens han sideløbende besidder rigtig lovende stats samt en høj vurdering af 'determination'.

Med den rette træner bag, kan Musah udvikle sig til en af verdens bedste 8'ere, så det er bare med at få kapret teenageren, mens han stadig er formbar og til at betale.

Savio – Brasilien – Atletico MG – 16 år

En liste med 'wonderkids' ville ikke være fuldendt uden det seneste nye fra Brasilien – og dette finder du i år i Atletico MG. Navnet er Savio og tilhører en kun 16-årig kantspiller, der besidder en interessant fart såvel som tekniske egenskaber.

Det eneste minus ved spilleren er, at du er nødt til at tilføje Brasilien til din database for at få spilleren med i dit save, men såfremt du prioriterer det, betaler spillet hurtigt tilbage med dette stjernefrø, der for små penge har potentialet til at opnå status som Ronaldinho og Neymar. 

Matias Arezo – Uruguay – CA River Plate – 17 år

Klokkerne ringer allerede hos de vågne FM-gamere, da Arezo også var et wonderkid af en anden dimension i FM 20-udgaven. Den uruguaryanske angriber er nok en gang sat i stand med fænomenale offensive evner sin alder taget i betragtning og kan ikke anbefales nok fra vores side af.

Ser man på Arezos angriber-relaterede tekniske evner, så ligner spilleren allerede en Premier League-spiller, og henter man kometen og former, hvor man skal, så har du efter få sæsoner også fået en Premier League-stjerne. Køb, køb, køb!

Yusuf Demir – Østrig – Rapid Wien – 17 år

Så tilbage til Europa igen, hvor Østrig er klar med en offensiv-komet i kølvandet på RB Salzburgs ungarer Dominik Szoboszlai. Demir kan allerede spille to positioner naturligt, mens han fra start besidder et noget nær komplet offensivt repetoir.

Det geniale ved Demir vises dog først med tiden, hvor spillerens høje 'determination' samt resolutte personlighed danner de bedst mulige forudsætninger for en hæsblæsende udvikling. Omvendt mange af listens forgængere, så er Rapid Wien dog ikke glade for at slippe deres guldkorn, hvorfor du nok er nødt til at byde i omegnen af 20 millioner pund for at få hentet østrigeren til din klub.

Gavi – Spanien – Barcelona – 15 år

Listens tredjesidste navn er Barcelonas purunge midtbanespiller Gavi. Det er ved første øjekast på spanierens egenskaber klart, hvorfor han betegnes som et stort talent, men det bliver endnu bedre.

For stik modsat, hvad man skulle forvente, så har Gavi faktisk en frikøbsklausul på sølle 300.000 pund, hvilket gør kreatøren til det mest åbenlyse første køb i et ethvert save. 

Max Normann Williamsen – Norge – Kristianssund – 16 år

Vi så tidligere nærmere på Papetti som årets ultimative forsvarskomet. Her ser vi norske Kristianssunds Williamsen, der må betegnes som årets supplement til den krydrede italiener.

Williamsen har nemlig allerede næsten lige så gode stats som Papetti, mens stopperen tilmed er høj, har høj 'determination' samt en særdeles formbar alder af kun 16 år. Han vil tilmed koste en brøkdel af ethvert andet prominent forsvarstalent, hvilket gør ham til et af årets bedste kup.

Matias Palacios – Argentina – San Lorenzo – 18 år

Vi slutter af i Argentina, der vanen tro disker op med lidt af hvert. Vi kunne også have genvalgt Thiago Alamada fra Velez, men vi er i stedet nået frem til San Lorenzos Matias Palacios.

Midtbanespilleren er lige så lovende som i sidste års udgave og besidder allerede fra start evnerne til at begå sig i ligaer som The Championship. Han vil koste en anelse mere end nogle af listens andre spillere, men til gængæld er du garanteret at få noget for pengene hver gang.

Annonce