Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fortvivlet Lemina søger efter vej ud af Southampton

Af Simon Jensen
17.08.2019 Kl. 11:01
Southamptons Mario Lemina har længe søgt efter nye græsgange at udfolde sine fodboldtalenter på, men endnu har midtbanespilleren ikke fundet sig en ny arbejdsgiver.

Mario Lemina var i det netop overståede engelske transfervindue, der sluttede torsdag den 8. august, en eftersigende meget omtalt og ombejlet fodboldspiller, som blev sat i forbindelse med transfers til både Manchester United og Everton. 

Imidlertid lykkedes det ikke for gaboneserens arbejdsgiver, Southampton, at få en handel i stand med nogen af de interesserede købere – og derfor er midtbanespilleren stadig at finde i Saints-truppen. 

Det franske medie L'Equipe havde tidligere omtalt Rennes som en potentiel destination for Lemina – men selvsamme medie rapporterede efterfølgende, at de havde trukket følehornene til sig igen.

Mario Lemina kan derfor meget vel være Southampton-spiller i nogle måneder endnu – eller i hvert fald som minimum indtil januar måneds transfervindue. Han har kontrakt med den engelske klub til sommeren 2022. 

Annonce