Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første sommersigning: Tottenham klar med bud

Af Emil Plovgaard
20.04.2024 Kl. 14:32

Tidligere på ugen lød det fra det tyrkiske medie Aksam, at Sebastian Szymanski fra Fenerbahce var på radaren hos adskillige klubber, herunder Tottenham.

Klubben fra Istanbul ville forlange 25 millioner euro, svarende til 186 millioner kroner, for polakken, og nogle af pengene ville man så investere i Cameron Puertas fra Royale Union Saint-Gilloise.

Det er en melding, et andet tyrkisk medie, nemlig Fanatik, nu bakker op omkring.

Tottenham følger den polske offensivspiller, som har gjort det aldeles forrygende for Fenerbahce i indeværende sæson, tæt. Det er således blevet til 12 mål og 17 oplæg i 49 kampe i denne sæson.

Spurs er derfor klar med sit første bud på 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner, som dog ventes afvist grundet Fenerbahces højere priskrav.

Foruden Tottenham, er også Napoli og Bayer Leverkusen interesserede i 24-årige Szymanski.

Fenerbahce hentede Szymanski i Dynamo Moskva i sommeren 2023, og siden tiden hos Feyenoord, som han var udlejet til i sidste sæson, har Tottenham fulgt nøje med i Szymanskis udvikling.

Szymanski kan ses som en erstatning for Giovani lo Celso, som angiveligt ønsker at skifte væk til sommer, efter at han ikke er blevet benyttet i ønsket omfang under Ange Postecoglous ledelse.

LÆS OGSÅ: Lækket: Her er Tottenhams nye hjemmebanetrøje

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce