Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forretningsmand afgav stort Chelsea-bud - men til en forkert mail

Af Jeppe Augustsen
20.03.2022 Kl. 16:15
En forretningsmand havde store planer med et køb af Chelsea, men han fik sendt sit bud til en forkert mailadresse.

I de seneste uger har der været mange meldinger omkring mulige bejlere til at købe Chelsea FC.

En af dem har været den tyrkiske milliardær, Muhsin Bayrak, som ikke har holdt sig tilbage omkring et køb af klubben.

– Vi er i forhandlinger med Roman Abramovich' advokater omkring Chelsea. Vi vil afgive et bud, lød det tidligere på måneden fra Muhsin Bayrak.

Sådan endte dog ikke.

Han er ikke blandt kandidaterne til at overtage London-klubben, fordi det bud, hans team havde fået sat sammen, blev sendt til den forkerte adresse. 

– Jeg er så ked af det. Vores email blev sendt til den forkerte emailadresse, siger Muhsin Bayrak ifølge Reuters.

Der blev afgivet adskillige bud på The Blues i fredags, og det er nu Raine Group, som varetager salget, der skal kigge diverse bud igennem, hvorefter de sorterer størstedelen fra.

Derefter venter der yderligere dialog med potentielle købere.

Annonce