Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fornem hæder: United-legende vinder Bilbao "One-Club-Man"-pris

Af Søren Nørgaard
03.06.2020 Kl. 21:27
Ryan Giggs havde en lange karriere i Manchester United og nu er han blevet anderkendt af den spanske klub Athletic Bilbao. Den spanske klub har meddelt, at United-legenden modtager den prestigefyldte One-Club-Man-pris.

Hvad har walisiske Ryan Giggs og den spanske klub Athletic Bilbao med hinanden at gøre?

Umiddelbart ikke det store, da den tidligere kantspiller aldrig har repræsenteret den spanske klub fra Baskerlandet. Alligevel har de noget med hinanden at gøre, da den tidligere Manchester United-profil har modtaget One-Club-Man-prisen.

Det er en pris, som Atheltic Bilbao oprettede tilbage i 2015 og som belønner spillere, der igennem karrieren har repræsenteret en klub med samme værdier, som Bilbao ser som sin egen identitet. 

Athletic Bilbao er kendt for at være repræsenteret udelukkende at spillere fra Baskerlandet eller den sydlige del af Frankrig og i løbet af årene har klubben haft mange spillere, der kun har repræsenteret den ene klub i deres karriere. 

Samme loyalitet havde Ryan Giggs i sin aktive karriere, da han igennem 23 sæsoner kun repræsenterede De Røde Djævle og opnåede 963 kampe. Den loyalitet har altså nu betydet, at han modtager Bilbao One-Club-Man-prisen.

Den første til at modtage prisen tilbage i 2015 var Matt Le Tissier, der tilbragte 17 sæsoner hos Southampton. Efterfølgende har Paolo Maldini fra AC Milan, Sepp Maier fra Bayern München, Carles Puyol fra FC Barcelona, Malin Mostrom fra Umea IK og Billy McNeill fra Celtic også modtaget prisen.

Annonce