Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Formstærk Southampton-profil sigter efter England-udtagelse

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.02.2019 Kl. 19:37
James Ward-Prowse har været i storslået form på det seneste og håber derfor nu, at han snart vil få lov at repræsentere The Three Lions.

Southamptons sæson har igen ikke været noget at prale over, hvor The Saints lige nu ligger under stregen efter 26 spillerunder – dog har der været få indivuelle lyspunkter i det sydengelske.

En af dem er engelske James Ward-Prowse, der især på det seneste har vist sit værd trods Southamptons tvivlsomme point indtjeninger.

Blandt andet efter tre scoringer i hans seneste fem Premier League-kampe samt generelt stabile præstationer, sigter Ward-Prowse derfor nu efter det engelske landshold, som næste gang spiller en gang i marts.

– Det er okay at gøre det i syv eller otte kampe, men den næste udtagelse er først til marts, så der er stadig en masse fodbold, der skal spilles mellem nu og dér.

– Der er stor konkurrence, og det engelske landshold er meget succesfuldt for tiden, så jeg er nødt til at præstere regelmæssigt. Forhåbentligt vil Gareth Southgate overvære en af de kampe, hvor jeg scorer.

Selvom James Ward-Prowse endnu blot er 24 år, har han allerede spillet fast i Premier League i godt seks år, hvor han i alt har spillet 182 kampe og scoret 13 mål – han har tilmed optrådt en enkel gang for The Three Lions i en venskabskamp i 2017.

Annonce