Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlader PL-klub: Kan skifte til FC København

Af Morten Bruun Jørgensen
14.03.2024 Kl. 22:14

Det er slut med at spille i Nottingham Forest for Scott McKenna, som i stedet holder muligheden for at fortsætte i FC København åben.

Sådan fortæller den skotske midterforsvarer til Tipsbladet.

– Jeg vil bestemt ikke udelukke noget på det her tidspunkt. Jeg havde en lang periode uden at spille, og jeg nyder at være tilbage på banen og forhåbentlig spille endnu bedre. 

– Så må vi se, hvad der sker, siger McKenna til mediet.  

Bekræftet: Arsenal-profil vil ikke spille på landsholdet

27-årige McKenna nåede at spille seks kampe for Nottingham Forest i denne sæson, inden han i slutningen af januar skiftede til FC København på en lejeaftale. 

Til sommer har han kontraktudløb hos Nottingham Forest, og der slutter fire års ophold i den engelske klub for midtstopperen. 

I stedet kan FC København altså blive en fremtidig arbejdsgiver for McKenna, som straks har etableret sig som fast mand i det centrale forsvar for Jacob Neestrups mandskab. 

Han har således spillet fuld tid for det danske mesterhold siden sin ankomst. Heriblandt også begge Champions League-kampe mod Manchester City.  

Annonce