Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forhandler med United: Premier League-klub vil leje van de Beek

Af Emil Plovgaard
26.01.2022 Kl. 08:28
Hollænderens ønske om at komme væk er kommet et skridt nærmere.

Donny van de Beek er mildest talt ikke blevet benyttet meget hos Manchester United.

Hverken af Ole Gunnar Solskjær, der blev fyret i november, eller af klubbens nuværende manager, caretakeren Ralf Rangnick.

Derfor giver det god mening at leje hollænderen ud.

Og nu erfarer den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, at Premier League-klubben Crystal Palace angiveligt forhandler med Manchester United om lige netop dette.

De Røde Djævle har dog ingen intentioner om at inkludere en lkøbsoption i lejeaftalen, for til sommer skal van de Beeks videre fremtid på Old Trafford undersøges nærmere.

Van de Beek skiftede til Manchester United fra Ajax i 2020.

I denne sæson har hollænderen optrådt otte gange for klubben.

Annonce