Forfærdeligt City-nyt: De Bruyne ude i lang tid
Bare 23 minutter holdt Kevin De Bruyne i sæsonens første Premier League-kamp, inden han måtte udgå med en skade mod Burnley, og nu kommer der til at gå et stykke tid, inden han kan vende retur.
Det var beskeden fra Pep Guardiola efter kampen, hvor Manchester City-manageren bekræftede, at der venter en lang pause for belgieren nu.
Desværre for De Bruyne er der nemlig tale om den samme skade, som har plaget ham henover sommeren efter Champions League-finalen mod Inter.
Ifølge The Athletic skal De Bruyne scannes mandag for at undersøge alvorligheden af forstrækningen i det ene baglår.
De Bruyne startede ikke inde, da Manchester City indledte sæsonen i sidste weekend mod Arsenal i Community Shield. Der blev han først skiftet ind i anden halvleg.
Mod Burnley var det Mateo Kovacic, der blev skiftet ind i stedet for belgieren, og den nye Manchester City-spiller kan nu se frem til at få mange kampe den kommende tid.
TOPHISTORIER LIGE NU