Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forarbejdet er gjort: United er storfavoritter til at snuppe Sancho

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.08.2019 Kl. 19:46
Daily Mail skriver, at Manchester United ligner den mest sandsynlige destination for Jadon Sancho næste sommer.

Jadon Sancho var angiveligt på blokken hos Manchester United denne sommer, men Dortmund-ledelsen var hurtige til at indikere, at det unge engelske stortalent for alt i verden IKKE var til salg.

Tidligere på ugen erkendte Bundesliga-storholdets sportsdirektør Hanz-Joachim Watzke, at Sancho næppe ville forblive Dortmund-spiller for evigt, og lørdag kunne Daily Mail berette, at tyskerne allerede var ved at forberede sig på at sælge den 19-årige winger næste sommer.

Begge Manchester-klubberne skulle angiveligt være interesserede, men skal man tro det engelske medie, så er et skifte til Old Trafford langt mere sandsynligt end en tilbagevenden til Etihad Stadium.

Kilder har nemlig antydet over for den engelske avis, at Manchester United allerede har lavet sit forarbejde, været i kontakt med spiller og Dortmund, så man kan genoptage interessen og forhandlingerne næste sommer.

The Red Devils har gennem længere tid anset Jadon Sancho som den ideelle signing, og det har bestemt ikke ikke ændret sig efter Ole Gunnar Solskjærs ankomst. Derfor var klubben også tæt på at byde denne sommer, men undlod på grund af Dortmunds skarpe holdning til et salg.

Det kuriøse er dog, at Manchester City angiveligt har en klausul, som gør, at de kan komme med et modbud, hvis Dortmund modtager et bud på den eftertragtede englænder.

Byder Manchester United, så får Manchester City altså muligheden for at matche eller overbyde lokalrivalerne, så meget kan potentielt afhænge af, hvilken klub Sancho selv foretrækker.

Annonce