Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første skridt: Liverpool melder sin interesse i Sancho til Dortmund

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.02.2020 Kl. 14:02
Daily Mail skriver, at The Reds formelt har fortalt Borussia Dortmund, at man har planer om at byde på Jadon Sancho forud for sommertransfervinduet.

Jadon Sancho kommer mindst til at koste £100 millioner, men det afskrækker angiveligt ikke Liverpool, der med sin nye sponsoraftale med Nike i ryggen er klar til at spendere stort denne sommer.

Derfor skulle The Reds nu også officielt have meddelt Dortmund, at man ønsker at signe den 19-årige englænder denne sommer.

Det skriver Daily Mail.

Liverpool er som bekendt ikke ene om at have intentioner om at signe stortalentet.  Manchester United, Chelsea og måske Manchester City er alle meldt interesseret.

Men Liverpool er overbeviste om, at de kan have en fordel. Jürgen Klopp har fortsat et fremragende forhold til Dortmund-ledelsen, og det håber Anfield-klubben på at kunne fremme egne interesser.

Derudover skulle Sancho være gode venner med spillere som Trent Alexander-Arnold, Alex Oxlade-Chamberlain og Jordan Henderson, ligesom han også skulle være nær med Rhian Brewster.

 

Annonce