Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Først var det Håland: Nu fravælger endnu en Bundesliga-stjerne Chelsea

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.03.2021 Kl. 13:38
The Athletic skriver, at Chelsea forsøgte, men måtte se sig afvist i sit forsøg på at signe David Alaba.

Erling Håland har ifølge Sport Bild ingen interesse i at skifte til Chelsea, da han ikke anser The Blues for at være en "ægte" storklub. Desværre er den 20-årige nordmand ikke det eneste af klubbens transfermål, som ikke er interesseret i et skifte til Stamford Bridge.

David Alaba har nemlig også meddelt Marina Granovskaia og Roman Abramovich, at han ganske enkelt ikke ønsker at skifte til Chelsea. Det skriver The Athletic.

Både før og efter fyringen af Frank Lampard har der været masser rygter om Chelseas forsøg på at lokke Alaba til klubben på en fri transfer, men ifølge Simon Johnson fra The Athletic har klubben nu i stedet rettet fokus mod andre transfermål, og Niklas Süle, Ibrahima Konate og José Gimenez skulle alle være blandt midterforsvarerne, som Granovskaia lige nu har under luppen.

Selv hvis Alaba havde været interesseret i at skifte til Stamford Bridge, ville hans lønkrav have voldt problemer, noterer The Athletic sig.

 

 

Annonce