Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Først Bayern: Nu vil spansk storklub signe Hudson-Odoi

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.11.2019 Kl. 09:27
Real Madrid overvejer angiveligt at byde på Chelsea-talentet.

Chelsea måtte afvise tre bud på Callum Hudson-Odoi fra Bayern München, inden man endeligt havde held med at forlænge med stortalentet.

Men skal man tro spansk presse, så risikerer The Blues nu en ny kamp for at beholde Hudson-Odoi på Stamford Bridge, for denne gang er det Real Madrid, der udviser interesse.

Det skriver El Desmarque.

Zinedine Zidane og Real Madrid-præsident Florentino Perez skulle nemlig være blevet enige om, at man har brug for at tilføje en række unge talenter til truppen.

Derfor har man nu spillere som Hudson-Odoi, Erling Håland, Samuel Chukwueze samt Evertons Moise Kean på transferlisten.  Sidstnævnte kunne godt blive tilgængelig efter en svær start for The Toffees, men det virker usandsynligt, at Hudson-Odoi skulle skifte nu.

Han forlængede som bekendt sin kontrakt med Chelsea og fortalte tidligere på ugen, at én samtale med Frank Lampard var nok til at overbevise ham om, at han skulle dedikere sin fremtid til The Blues.

 

Annonce