Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fodboldglad Gomes: Barca-ophold har gjort mig til en mand

Af Kalle Thue Gregersen
13.12.2018 Kl. 20:58
Andre Gomes ser tilbage på en svær tid i FC Barcelona, som dog har været med til at modne ham og gøre ham til en mand.

Marco Silva hentede i sommer hele tre spillere i mægtige FC Barcelona, og en af dem er Andre Gomes, som er ved at finde sig godt tilrette på Evertons centrale midtbane. 

Portugisiske Gomes fik ikke meget spilletid i det spanske – delvist på grund af skader. Opholdet i storklubben har dog hjulpet ham med at blive moden og erfaren, fortæller Everton-spilleren.

– Jeg føler mig som en mand nu. Jeg føler mig mere moden og erfaren nu. Jeg er meget glad for at spille i Premier League og England, siger Gomes ifølge Sky Sports.

– Min far har haft og har stadig stor indflydelse på mig. Sommetider er det svært for ham, fordi han lider meget, når jeg ikke er glad eller spiller godt. I Barca var det svært for mig, fordi jeg følte mig ikke godt tilpas. Jeg havde gode øjeblikke, men det var svært i de dårlige, fordi min mor og far led meget. 

– Det var svært for mig at leve op til forventninger – ikke bare fra fans – men også fra mine forældre. Det var kompliceret. Nu nyder jeg fodbold igen. Jeg kan ikke sige, at jeg spiller mit bedste fodbold, fordi jeg vil ikke lægge pres på mit potentiale. Jeg vil bare forbedre mig fysisk for at spille så godt, jeg kan. 

25-årige Gomes er lejet ud fra Barcelona, men Everton vil angiveligt gerne sikre sig midtbanespilleren permanent. 

Annonce