Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flot initiativ: Premier League-redninger skal skaffe penge til Australien

Af Pelle Rigtrup
10.01.2020 Kl. 11:26
Brightons Matthew Ryan vil donere 500 australske dollars for hver redning, Premier League-målmændene laver i den kommende spillerunde.

Massive skovbrande har skabt store ødelæggelser i Australien, hvilket har fået mange mennesker til at donere større eller mindre beløb til hjælpearbejdet. 

Brightons australske førstemålmand, Matthew Ryan, har også besluttet sig for at hjælpe hjemlandet, men han har valgt at gøre det på en lidt alternativ måde. 

På Twitter skriver Ryan således, at han vil donere 500 australske dollars for hver redning, Premier League-målmændene laver i den kommende spillerunde, mens han også opfordrer andre til at donere. 

Premier League-målmændene har dermed fået ekstra motivation forud for weekenden, da deres redninger ikke kun kan være med til at sikre deres hold point, men også være med til at skaffe penge til Australien. 

Annonce