Flot: Guardiola donerer stort beløb til kampen mod COVID-19
Corona-pandemien har haft en stor indvikning på hele verden, da flere og flere får smitten, mens at der er et globalt mangel på udstyr, testgrej og hygiejneprodukter.
Det problem arbejder Angel Soler Daniel Foundation på at bekæmpe i Spanien. Organisationen er i direkte samarbejde med Doktorforeningen i Barcelona, og er en traditionsrig organisation med mere end 100 år på bagen.
Spanien, især Katalonien, er et af de lande, som er særdeles hårdt ramt, da hele 2.696 personer er døde af virussen, mens op mod 40.000 er registreret som værende smittet.
I den forbindelse har Angel Soler Daniel Foundation nu fået massiv hjælp fra en Premier League- og Barcelona-kending, da Pep Guardiola har doneret hele €1 million i kampen mod COVID-19.
– Pep Guardiola har doneret €1 million til Fundacio Angel Soler Daniel, som skal anskaffe sundhedsudstyr til kampen mod COVID-19, lyder det fra organisationen, som desuden takker Guardiola for sin donation.
Forinden Manchester City-trænerens donation havde man blot indsamlet €32.700, hvorfor det altså var en særdeles tiltrængt hjælp.
Angel Soler Daniel Foundation arbejder i særdeleshed på at opskalere mængden af respiratormasker, da man ved brug af 3D-produktion vil hjælpe sundhedssektoren og sygehusvæsenet i Spanien, primært Katalonien.