Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere signings på trapperne: Ajax-stjerne vil til Manchester United

Af Jeppe Augustsen
22.06.2022 Kl. 12:09
Manchester United har allerede haft dialog med spillerens agenter.

Der er utallige rygter omkring Manchester Uniteds transfers denne sommer, hvor der venter Erik ten Hag en stor opgave.

I flere uger er Frenkie de Jong og Christian Eriksen bl.a. blevet rygtet til klubben, og det er angiveligt også midtbanen, der er en prioritet for den hollandske manager.

Erik ten Hag har dog stadig i sinde at styrke offensiven, melder GOAL.

Edinson Cavani og Jesse Lingard har forladt klubben på frie transfers, og så er der uvished omkring Mason Greenwoods rolle, da han er suspenderet efter anklager for voldtægt og seksuelt overgreb på sin ekskæreste. Derfor er en offensiven også en prioritet.

Her vil Erik ten Hag gerne have Antony fra Ajax til klubben – og det er gensidigt. GOAL erfarer, at Manchester United har haft dialog med Antonys agenter, men har endnu ikke afgivet et bud på den brasilianske kantspiller. Ifølge mediet foretrækker Antony et skifte til Old Trafford denne sommer.

Ydermere melder mediet, at kilder tæt på klubben har informeret, at grundarbejdet på flere af deres transfermål er blevet lavet, og man forventer derfor at kunne lukke flere af handlerne inden for nærmeste fremtid.

Annonce