Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Firmino misser Liverpools USA-rejse

Af Gustav Tornby
14.07.2018 Kl. 11:51
Roberto Firmino rejser ikke med Liverpool-mandskabet med til USA denne sommer, oplyser klubben.

Liverpool åbner deres Premier League-sæson, når de møder West Ham på Anfield den 11. august. 

Inden da skal The Reds til USA, hvor de skal deltage i International Champions Cup, hvor de blandt andet skal møde Manchester United. 

Til den kamp kommer Jürgen Klopp ikke til at råde over Roberto Firmino. I stedet tilslutter han først sine holdkammerater, når de skal på en fire dages lang træningslejr i Frankrig oven på kampen mod United i USA den 28. juli. 

– Bobby er med i den anden lejr. Så har vi de engelske spillere og Simon (Mignolet, red.) og Dejan (Lovren, red.), der kommer en uge senere. Dér er vi allerede kommet hjem fra Frankrig og har præcis én uge til at forberede os til kampen (mod West Ham, red.). Det er intet problem, fortæller Klopp til Liverpools hjemmeside. 

Liverpool skal også møde Dortmund og Manchester City i USA. 

Annonce