Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fire nye signings: Her er Liverpools drømmetrup til næste sæson

Af Morten Bruun Jørgensen
04.04.2020 Kl. 08:36
Liverpool Echo er kommet med deres bud på, hvordan Liverpools bedste trup til næste sæson ser ud – og den inkluderer fire nye spillere.

Selvom Liverpool lige nu er det suverænt bedste mandskab i engelsk fodbold, betyder det sandsynligvis ikke, at klubben vil gå et stille transfervindue i møde.

Faktisk skrev Liverpool Echo forleden, at the Reds kunne få et ret travlt transfervindue, og nu har lokalavisen givet sit bud på, hvordan Jürgen Klopps drømmetrup vil se ud i næste sæson.

Den indeholder fire nye spillere – og i alt lyder truppen på 25 spillere. Herunder kan du se, hvad avisen forestiller sig vil være Klopps drømmetrup.

Målmænd: Alisson, Adrián, Caoimhin Kelleher

Andy Lonergan bliver skiftet ud med unge Caoimhin Kelleher, og så vælger Liverpool ganske naturligt at holde fast i Alisson som førstevalg og spanske Adrián som andetvalg, hvor han i denne sæson har fået en række kampe, mens Alisson har døjet med skader.

Forsvar: Trent Alexander-Arnold, Andrew Robertson, Virgil van Dijk, Joe Gomez, Joel Matip, Dayot Upamecano, Max Clark, Neco Williams

Dejan Lovren skiftes ud, og han bliver erstattet af den meget lovende franskmand fra RB Leipzig, Dayot Upamecano, som ganske givet vil være dyr. Derudover finder Jürgen Klopp en backup for Andrew Robertson i form af engelske Max Clark fra Vitesse. Ydermere skal Neco Williams agere reserve for Alexander-Arnold.

Midtbane: Jordan Henderson, Georginio Wijnaldum, Fabinho, Naby Keïta, James Milner, Alex Oxlade-Chamberlain, Todd Cantwell, Curtis Jones

Det virker naturligt, at Adam Lallana og Xherdan Shaqiri forlader klubben. I stedet kommer engelske Todd Cantwell ind fra Norwich, og så kommer Curtis Jones til at få en større rolle på førsteholdet, hvor han ligesom Cantwell kan dække ind på flere positioner.

Angreb: Mohamed Salah, Sadio Mané, Roberto Firmino, Takumi Minamino, Timo Werner, Divock Origi

Jürgen Klopp drømmer om at kunne holde fast i de fantastiske tre helt i front, og så vil han gerne få tilføjet tyske Timo Werner, der både kan spille på kanten og som 9’er. I næste sæson kan Takumi Minamino også få en større rolle på holdet, mens Divock Origi fortsat kan agere super-sub.

VIND ET PAR FODBOLDSTØVLER HER:

Annonce