Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fik debut i sidste måned: Nu har ungt United-talent fået ny kontrakt

Af Morten Bruun Jørgensen
17.10.2019 Kl. 14:33
Efter at have fået debut for nylig er Brandon Williams nu blevet belønnet med en ny kontrakt af Manchester United.

Manchester United er gennem de sidste mange år blevet kendt for at producere talenter, der præsterer på førsteholdet.

Det er Marcus Rashford, Scott McTominay og Paul Pogba eksempler på i øjeblikket, og måske vil det i fremtiden være Brandon Williams, som bliver nævnt i den sammenhæng.

I sidste måned fik den unge venstre back sin debut på førsteholdet i Carabao Cup-kampen mod Rochdale United, og nu har han så fået forlænget sin kontrakt med Manchester United.

På sin hjemmeside oplyser den engelske storklub, at den 19-årige forsvarsspiller har skrevet under på en aftale, der er gældende frem til sommeren 2022. Der er ydermere option på at forlænge kontrakten med ét år mere.

Brandon Williams har spillet i Manchester United, siden han var syv år, og han for nylig også debut på det engelske U20-landshold.

Indtil videre er han noteret for to førsteholdskampe for De Røde Djævle, da han også spillede mod AZ Alkmaar i Europa League inden landskampsperioden.

Annonce