Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand er målløs: Chelsea overså klassespiller i seks sæsoner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.08.2020 Kl. 07:34
Den tidligere Manchester United-spiller begriber ikke, hvordan Mario Pasalic aldrig fik chancen for Chelsea.

Det er decideret skørt, hvordan en spiller som Mario Pasalic aldrig fik chancen for at slå til i Chelsea, mener Rio Ferdinand.

Den kroatiske Atalanta-profil, der indledte scoringen mod Paris Saint-Germain onsdag aften, brugte seks sæsoner i Londonklubben uden nogensinde at få en førsteholdskamp for The Blues.

Tidligere på sommeren fuldførte Pasalic så sit permanente skifte til Atalanta efter to sæsoner på udlån, men Ferdinand forstår slet ikke, hvorfor han aldrig fik chancen for at bevise sin værd på Stamford Bridge.

– Skørt. Det er skørt. Han var en Chelsea-spiller i seks år, og nu har de solgt ham for kun £12 millioner, sagde den tidligere Manchester United-forsvarer, der i dag gør sig som kommentator for BT Sport.

Pasalic har scoret 12 mål for Atalanta i alle turneringer i denne sæson, men hans enlige scoring onsdag aften var ikke nok til at sikre den italienske klub avancement i Champions League.

 

Annonce