Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-profil om Haaland: Så havde jeg tjent mange millioner

Af Morten Bruun Jørgensen
11.02.2024 Kl. 18:47

Hvordan stopper man Erling Haaland?

Det spørgsmål er der rigtig mange, der har stillet i løbet af de seneste år. Ingen synes dog at have fundet svaret på det endnu. 

Inden tirsdagens Champions League-kamp mellem FC København og Manchester City vil Jacob Neestrup nok også gerne forsøge at finde ud af hvordan. 

FC Københavns cheftræner behøver dog ikke spørge Mohamed Elyounoussi, selvom nordmanden kender Haaland fra landsholdet. 

– Hvis jeg vidste det, havde jeg tjent mange millioner på det, siger Elyounoussi til bold.dk

– Der er helt sikkert mange, der gerne vil vide det. Alle her har set Premier League og ved, hvad han er god til, så vi må prøve at holde ham væk fra målet. 

I weekenden fik Erling Haaland gang i målscoringen igen, da han nettede to gange mod Everton. Forud var gået en periode på to måneder uden scoringer fra nordmanden. I en stor del af den periode var han dog også ude med en skade i foden. 

Tirsdag aften er han formentlig at finde i startopstillingen hos Manchester City, der kommer til Parken. 

Her er der kampstart klokken 21.00.

Læs flere nyheder om Manchester City her.

Annonce