Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fabinho kan løfte trøjenummer 3's forbandelse denne weekend

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.10.2018 Kl. 08:27

Liverpools "forbandende" nummer 3-trøje nærmer sig et jubilæum, for det er snart fire år siden, en spiller med trøjen er startet inde for The Reds –  men Fabinho kan måske bryde det uheldige trøjenummers forbandelse denne weekend.

1-0 sejren mod Stoke i 2014 var sidste gang, et Liverpool-hold stillede med en spiller i nummer 3-trøjen i en Premier League-kamp. Det var venstrebacken José Enrique, der dengang var iklædt trøjen.

Efterfølgende måtte den spanske forsvarer dog nøjes med begrænset spilletid og indskiftninger, inden han forlod klubben i 2016.

Bagefter overtog Mamadou Sakho trøjen, men midterforsvareren nåede aldrig at bære den i aktion for Jürgen Klopps mandskab, da han overtrådte den tyske træners regler og blev sendt hjem fra klubbens pre-season i Californien.

Sakho spillede aldrig for Liverpool igen, og sidenhen stod trøjenummer 3 ubrugt, indtil Fabinho blev hentet for £40 millioner denne sommer.

Store ting var forventet af Fabinho, men forbandelsen har fået lov at fortsætte. Den brasilianske midtbanespiller har kun spillet sporadisk for The Reds hidtil, og Fabinho har endnu ikke fået nogle minutter i Premier League under bæltet.

Men med adskillige skader til Liverpool-spiller under landsholdspausen har betydet, at Fabinhos chancer for at starte inde aldrig har set bedre ud. Særligt fordi de kommende kampe – Huddersfield, Cardiff og Fulham – ser mere end overkommelige ud for Jürgen Klopp & Co.

Så mon ikke trøjenummer 3 får ophævet sin forbandelse snart? 

 

Annonce