Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Evra: Det er på tide at Pogba forlader United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.01.2020 Kl. 07:16
Manchester United-legenden føler, der er for meget negativitet omkring Paul Pogba i klubben, og at tiden er den rette til at skifte for franskmanden.

Patrice Evra føler, at Manchester United og Paul Pogba er nået et point of no return, hvor det måske ville være bedst, hvis den franske midtbanespiller forlod klubben.

Pogba, der har været ude størstedelen af sæsonen med en ankelskade, udtalte allerede sidste sommer, at han ønskede en ny udfordring.

Manchester United nægtede dog at sælge for mindre end £150 millioner, hvilket ingen klubber bød, men stjernens ophold op Old Trafford er efterhånden præget af så meget negativitet, at The Red Devils måske gjorde klogest i at sælge til sommer.

– Når Paul spiller, bebrejder folk ham, og når han ikke spiller, bebrejder folk også Paul, sagde Evra til Sky Sports søndag i en diskussion, hvor Roy Keane havde sagt, at klubben burde skille sig af med Pogba.

– Jeg er ikke altid enig med Roy, men når du er et problem for klubben… Jeg kan give et eksempel; Da jeg sparkede en fan, da jeg spillede for Marseille, kom ejeren og træneren og sagde til mig: "Patrice, hvad skal vi nu stille op med dig?".

– Og jeg sagde; "Jeg smutter".  Jeg ønskede ikke at bringe noget negativitet til klubben, og lige nu, måske er det på tide, at Paul forlader United, for jeg kan huske, at da United mødte Liverpool sidste sæson, snakkede folk mere om forholdet mellem Mourinho og Pogba.

Evra kan slet ikke få det til at hænge sammen, hvordan konflikten mellem den daværende træner og klubbens absolutte stjerne skulle fylde mere i overskrifterne end arvefjendeopgøret.  Og overskrifterne er ikke blevet mere positive sidenhen, selvom træneren nu hedder Ole Gunnar Solskjær.

– Det er en fornærmelse for Manchester United og Liverpool, at hele verden snakker om en spiller og en træner. Derfor tænker jeg nogle ggange, at det er på tide, at Pogba skifter, sagde Evra.

 

Annonce