
Everton overvejer at hente Samir Nasri på en fri transfer inden længe.
Det skriver Daily Mail fredag.
Den tidligere Arsenal og Manchester City-spiller har været udelukket fra fodbold på grund af en dopingkarantæne, men denne udløber næste måned, og ifølge det engelske medie overvejer Everton-træner Marco Silva at tage et gamble på den tidligere så højtagtede franskmand.
Nasri, 31, kan skifte til The Toffees på en fri transfer efter at have forladt tyrkiske Antalysaspor i januar, og franskmanden er angiveligt topmotiveret efter at vende tilbage til Premier League – ligaen, hvor han gennem tiden har haft sine karrieremæssige højdepunkter.
Nasri spillede tre sæsoner for Arsenal mellem 2008 og 2011, inden han begik det upopulære valg at skifte til Manchester City, hvor han dog vandt to mesterskaber og et League Cup-trofæ.
Trofæer kommer han næppe til at vinde med Everton, men Marco Silva mangler efter sigende noget ekstra kreativitet på sit hold, som er meget afhængige af magi fra enten Richarlison eller Gylfi Sigurdsson.
Derfor kan Nasri måske få chancen for at bevise sit værd i Premier League igen inden længe.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- AaB-træner om top-6 inden FCM: Vi er ikke så dumme og naive
- Anders K. Jacobsen efter startplads: Det var fornuftigt
- EfB-kant: Vi vidste vi ville score mod Brøndbys defensiv
- Napoli snubler igen: Nu er Juventus foran med 13 point
- Simon Kjær fik ørerne i maskinen mod bundklub
- Højdepunkter: Se EfB's sejr over Brøndby
- Kauko om sit elegante mål: Ville gerne sige at jeg gjorde det hver uge