Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton buldrer videre og besejrer Crystal Palace

Af Morten Bruun Jørgensen
08.02.2020 Kl. 14:22
Mål af Bernard, Richarlison og Dominic Calvert-Lewin sikrede Everton en sejr mod Crystal Palace, der ellers kunne glæde sig over, at Christian Benteke langt om længe fik scoret.

Chancerne faldt nærmest på stribe efter pausen, og det skabte en forrygende kamp mellem Everton og Crystal Palace.

I første halvleg var tempoet ikke helt i top, men Everton kunne gå til pause med en føring på 1-0 efter en scoring af brasilianske Bernard.

Straks efter pausen indledte Crystal Palace et godt pres, og efter 51 minutter bar det frugt, da Christian Benteke efter en lang scoringstørke fik sendt bolden forbi Jordan Pickford, som ikke så særlig godt ud i situationen.

Det udlignende mål var med til at øge tempoet yderligere i opgøret, men otte minutter senere fik Everton svaret igen, da Richarlison fikst sparkede bolden fladt over i det lange hjørne og forbi Vicente Guaita.

Ganske kort efter havde Christian Benteke en gylden mulighed for at blive dobbelt målscorer, men belgierens helt fri hovedstød kort under mål blev reddet af Jordan Pickford.

Tre minutter faldt afgørelsen, da Richarlison kom højest på et hjørnespark. Brasilianerens hovestød ramte overliggeren, hvorefter Dominic Calvert-Lewin tæt under mål kunne prikke bolden over mål. 

Med sejren på 3-1 fortsætter Everton den gode stime under Carlo Ancelotti, hvor det kun er Liverpool, der har fået flere point end the Toffees siden italienerens ansættelse. 

Annonce