Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et tab på mindst 43 millioner: Tottenham vil skille sig af med flop

Af Morten Bruun Jørgensen
21.01.2019 Kl. 15:44
Tottenham arbejder på at få solgt Vincent Janssen i dette transfervindue, og klubben er klar til at tabe penge på den hollandske angriber.

144 millioner kroner betalte Tottenham i sommeren 2016 for at få fingrene i Vincent Janssen, som var udset til at skulle kæmpe med Harry Kane om spilletiden i Tottenhams angreb efter at have scoret mål på samlebånd for AZ Alkmaar.

Ret hurtigt stod det dog klart, at Vincent Janssen slet ikke kunne præstere det, som Tottenham havde forventet, og et år senere blev han udlejet til Fenerbahce. Sidste sommer vendte han tilbage til Tottenham, men sidenhen har han været ude med en alvorlig skade.

Det er først på nuværende tidspunkt, at han er blevet skadesfri, og nu vil Tottenham ifølge the Telegraph forsøge at sælge hollænderen i dette transfervindue, og London-klubben har sat en pris på 101 millioner kroner for angriberen.

Mauricio Pochettino har givet klar besked om, at Vincent Janssen ikke figurerer i argentinerens planer, og dermed ser det nu ud til, at Tottenham kommer til at tabe nogle millioner på den 24-årige angriber.

Annonce