Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ét spørgsmål får Erik ten Hag til at storme fra pressemøde

Af Jeppe Augustsen
13.04.2024 Kl. 22:30

Erik ten Hag var ikke tilfreds efter opgøret mod Bournemouth, der sluttede 2-2.

Med det ene point ligger Manchester United på syvendepladsen efter Newcastles 4-0-sejr over Tottenham tidligere på dagen.

Newcastle og Manchester United har begge 50 point efter 32 kampe, men The Magpies har en positiv måldifference på 17 mål, mens De Røde Djævle har en negativ på ét mål.

To point er der ned til West Ham på ottendepladsen, og skulle det ende med en ottendeplads, vil det være klubbens dårligste placering i Premier Leagues historie.

Det blev han spurgt ind til på pressemødet efter Bournemouth-opgøret, og det ville han ikke svare på og forlod efterfølgende presselokalet.

Hvis I ender under syvendepladsen, som vil være den værste placering i Premier Leagues historie. Tror du, I når over syvendepladsen?, blev hollænderen spurgt og svarede:

– Jeg svarer ikke på det spørgsmål. Det er ikke vigtigt lige nu, lød det fra Manchester United-manageren.

Manchester United sluttede på syvendepladsen i 2013/14-sæsonen med 64 point.

De Røde Djævle skal altså have 15 point i de sidste seks runder for at overgå den pointhøst.

I næste spillerunde skal Manchester United møde Sheffield United på hjemmebane, og her forventes en pligtsejr mod ligaens absolutte bundhold.

Manchester Uniteds sidste kampe for sæsonen lyder følgende:

  • Sheffield United (hjemmebane)
  • Burnley (hjemmebane)
  • Crystal Palace (udebane)
  • Arsenal (hjemmebane)
  • Newcastle (hjemmebane)
  • Brighton (udebane)

Læs også: Vild statistik: Det skriger til himlen, Erik ten Hag

Annonce