Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ESPN: United har lagt sig fast på Rice - han er en topprioritet

Af Rasmus Leth
02.05.2022 Kl. 13:49
Klubben ønsker, at Rice skal tilføje vedholdenhed, beslutsomhed og lederskab på midtbanen.
Declan Rice er en ombejlet herre, og prisskiltet på den unge midtbanespiller er enormt. 
 
Alligevel er prisen ikke så høj, at Manchester United vil holde sig fra et forsøg på at hente den 23-årige midtbanedynamo. Klubben har nu lagt sig fast på, at han er en topprioritet. Det melder ESPN
 
United tror på, at Rices karakter vil trives under Erik ten Hag. 
 
Samtidig er der hos De Røde Djævle en overbevisning om, at kampen om at hente Rice vil være overkommelig. Klubben mener, at Manchester City vil have fokus på Erling Haaland, mens Chelsea har fokus på det kommende ejerskab. 
 
I den forbindelse forventes det kommende ejerskab hos Chelsea at have fokus på klubbens forsvar. 
 
Selvom West Ham har gjort det klart, at klubben ikke ønsker midtbanespillerens afgang, så er det ifølge ESPN ikke sikkert, at klubben vil sige nej til den klækkelige sum, der skal betales for Rice. 
 
United er endnu med i kapløbet om en plads i Premier Leagues top fire, selvom det ser nærmest umuligt ud for klubben.
 
Dette kan blive afgørende, da Rice har givet udtryk for, at han gerne vil spille Champions League fremadrettet. 
 
Rice er i øjeblikket på kontrakt i West Ham indtil 2024. Klubben har mulighed for at forlænge med yderligere et år. 
Annonce