Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erstatningen er fundet: Wolves-stjerne skal til Old Trafford

Af Jeppe Augustsen
30.07.2020 Kl. 15:13
Portugisiske medier melder i dag, at Raul Jimenez skal en tur til Manchester United.

Raul Jimenez er i flere omgange blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United – og nu tager rygterne fart.

Den portugisiske avis, A Bola, samt tv-stationen, RTP, melder i dag, at Raul Jimenez er på vej til Old Trafford.

Begge erfarer, at Wolverhampton er millimeter fra at hente den portugisiske angriber, João Paulo Dias Fernandes – bedre kendt som Paulinho, der til daglig spiller for Braga. 

Han har en frikøbsklausul på €30 millioner, der svarer til 223 millioner kroner, og den har Wolverhampton angiveligt aktiveret. 

Super-agenten, Jorge Mendes, står bag handlen, og de to medier beretter, at Nuno Espirito Santo ser Paulinho som den perfekte erstatning for Raul Jimenez, der skal til Manchester United. 

Ingen af medierne kan dog melde, om der er forhandlinger mellem Wolverhampton og Manchester United.

Paulinho står dog til at blive hentet, fordi han skal have spilletid. I den forgange sæson nettede han 25 gange i 48 kampe.

Annonce