Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen til Old Trafford: United vil give danskeren nøglerolle

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.04.2019 Kl. 11:03
Manchester United ser angiveligt Christian Eriksen som en central spiller for klubbens tilbagevenden til toppen.

Manchester United har været interesseret i Christian Eriksen siden Louis Van Gaal stod i spidsen for klubben, og The Red Devils er klar til at tage kampen op med Real Madrid om danskeren.

Klubben ønsker angiveligt, at Eriksen skal være en central del af den genopbygningsproces, som Ole Gunnar Solskjær starter denne sommer.

Det skriver London Evening Standard fredag.

Manchester United såvel som Real Madrid ved, det bliver en svær forhandling at få Spurs' bestyrelsesformand Daniel Levy til at sælge,  men playmakerens modvilje mod at forlænge sin Tottenham-kontrakt har givet klubberne blod på tanden.

Spurs håber stadig på, at Eriksen kan overtales til at blive,  men Levy nægter at lade ham løbe sin kontrakt –  der udløber efter næste sæson –  ned. Til gengæld forventes Spurs at kræve mere end £60 millioner for danskeren.

Levy ville klart foretrække at sælge Eriksen til Real Madrid i stedet for en direkte konkurrent i Premier League, og det vides ikke, om danskeren selv vil skifte til Manchester United –  selvom klubben angiveligt er parat til at tredoble hans løn.

Situationen bliver yderligere kompliceret af, at Real Madrid angiveligt også er efter Paul Pogba.

 

Annonce