Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen om kollaps: "Jeg kender til årsagen"

Af Jeppe Augustsen
24.03.2022 Kl. 09:56
Christian Eriksen fortæller, at han kender til den årsag til sit kollaps i Parken tilbage i juni.

Den 12. juni 2021 skulle have været en stor festdag i Parken, da Danmark mødte Finland i en EM-kamp, men sådan endte det ikke.

Christian Eriksen faldt om med et hjertestop, og herefter stod alt stille i Parken og hele fodboldverden. Det lykkedes heldigvis paramedicinerne at få gang i Christian Eriksens hjerte igen, og i dag er han igen tilbage på fodboldbanen og det danske landshold. I går mødte han ind til landsholdslejren efter at have været smittet med Covid-19.

Det er uvist, hvorfor han kollapsede i Parken, men det er det ikke for Christian Eriksen. I et interview med Ekstra Bladet fortæller han dog, at han vil holde det for sig selv.

– Jeg kender årsagen, men den vil jeg gerne holde for mig selv. Nu er jeg kommet videre som fodboldspiller og som menneske, siger Christian Eriksen til Ekstra Bladet og tilføjer:

– Det er en god ting at have det med i bagagen. For folk glemmer ikke, hvad der er sket. Jeg går ud fra, at det ikke går galt igen. For jeg er blevet testet i hoved og røv.

Christian Eriksen har fået indopereret en ICD-enhed, der gør det muligt for ham at spille på højeste niveau.

Annonce