Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en stor signing lurer måske: United i dialog med superagent

Af Jeppe Augustsen
18.07.2021 Kl. 19:03
Manchester United skulle efter sigende være i dialog med den famøse agent, Jonathan Barnett.

Nu bliver Saul Niguez sat i forbindelse med et skifte til Manchester United.

Det er den spanske Mundo Deportivo-journalist, Francesc Aguilar, som i dag melder, at De Røde Djævle er i dialog med spanierens agent, Jonathan Barnett, omkring et muligt køb af midtbanespilleren.

Francesc Aguilar skriver, at der er stilstand i forhandlingerne mellem Barcelona og Atletico Madrid omkring byttehandlen med Saul Niguez og Antoine Griezmann, og det har fået Manchester United til at gå i dialog med Jonathan Barnett

Forleden udtalte Jonathan Barnett til Diario AS følgende:

– Intet er besluttet endnu. Saul har mange muligheder for at blive eller skifte. Saul vil bestemme hvilken fremtid, der er bedst for ham, lød det fra Jonathan Barnett.

Tidligere er Saul Niguez også blevet rygtet til Liverpool, men midtbanepositionen er ifølge The Athletic ikke en prioritet for Liverpool lige nu, som også kunne berette, at Klopp & Co. ikke har den store interesse i spanieren.

Udover Saul har Jonathan Barnett også spillere som Mason Mount, Jack Grealish, Luke Shaw, Ibrahima Konaté, Jordan Pickford og Eduardo Camavinga.

Annonce