Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en Manchester United-spiller skadet

Af Morten Bruun Jørgensen
08.09.2023 Kl. 09:17
Manchester United er hårdt ramt af skader i øjeblikket, og nu er endnu en spiller blevet ramt.

Sofyan Amrabat har endnu ikke været i kamp for Manchester United, og spørgsmålet er også, hvornår det kommer til at ske, for midtbanespilleren er nemlig blevet skadet. 

Han er således blevet skiftet ud af det marokkanske landshold forud for lørdagens kamp mod Liberia. 

Det marokkanske fodboldforbund har torsdag aften bekræftet, at Amrabat har pådraget sig en skade. I dag har Manchester United også skrevet om Amrabats skade, og han rejser nu til England for at modtage behandling. 

 

Tidligere på ugen kunne The Athletic fortælle, at Manchester United i forbindelse med Amrabats lægetjek havde opdaget en rygskade, men klubben havde alligevel valgt at skrive kontrakt med ham. 

Klubben mente nemlig, at der kun var tale om en mindre skade, men den har nu i første omgang vist sig at være for meget for det marokkanske landshold. 

Amrabat er nu den seneste spiller hos Manchester United til at blive skadet. I forvejen er både Mason Mount, Luke Shaw og Raphael Varane ude i flere uger, mens også Tyrell Malacia har misset sæsonstarten. 


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce