Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en Chelsea-profil vil væk: Cahill overvejer karrieren

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.07.2018 Kl. 10:52
Evening Standard skriver tirsdag middag, at Gary Cahill overvejer at forlade Chelsea som resultat af klubbens kommende aftale med Daniele Rugani.

Først var det Eden Hazard og Thibaut Courtois, der gjorde det klart, at de ønskede forandring og nyt græs under fødderne.

Nu tyder det på, at Gary Cahill kan gøre profilerne trop og forlade Stamford Bridge denne sommer.

Den 32-årige engelske forsvarer mistede sin startplads på holdet sidste sæson til fordel for Antonio Rüdiger, og ifølge kilder tæt på spilleren ønsker Cahill garanti for mere spilletid i den kommende Premier League-sæson – ellers er det farvel og tak.

Det skriver Evening Standard.

Ifølge det engelske medie får Maurizio Sarri dog ikke nogen nem opgave med at overtale Cahill om at blive.

Juventus' Daniele Rugani skulle være tæt på et skifte til Chelsea, og dermed bliver konkurrencen om en plads i startelleveren kun større efter sommerferien – især fordi Sarri typisk spiller med et firemands-forsvar med to midterforsvarere kontra Conte, der brugte tre i sin bagkæde.

 

Annonce