Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endelig: Stor VAR-ændring meldes på vej

Af Jeppe Augustsen
31.01.2024 Kl. 15:55

En stor ændring i Premier Leagues VAR-protokol kan muligvis blive indført fra næste sæson.

Det melder den engelske avis Daily Mail.

I næste sæson bliver det muligvis sådan, at dommerne skal kommunikere en VAR-kendelse ud til fans på stadion gennem deres mikrofon.

Fodboldens lovgivende organ, International Football Association Board, har ifølge Daily Mail givet ligaer grønt lys til at indføre det i næste sæson.

Det er blevet testet af i nogle ligaer, heriblandt den mexicanske, og IFAB har nu godkendt det.

Den endelige beslutning om det skal indføres i næste Premier League-sæson bliver truffet ved den næste generalforsamling.

Ifølge Daily Mail forventes det, at Premier League kommer til at anvende et system, som blev brugt ved kvindernes VM-slutrund.

Gennem en mikrofon bekræftede dommerne kendelsen, hvorefter der kom en forklaring bag beslutningen.

Den potentielle indførelse skal være med til at give tilskuerne på stadion bedre indblik i, hvad der er blevet dømt.

Ved et straffespark vil dommeren eksempelvis nævne rygnummeret på den spiller, som begik forseelsen, samt nummeret på den anden spiller, som forseelsen blev gået på.

Dommerens udmelding vil også blive kommunikeret ud til tv-seerne.

Følg med i Transfer Live her.

Annonce