Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En vild sommer venter: Lewandowski vil til Premier League

Af Jeppe Augustsen
05.01.2022 Kl. 19:07
Robert Lewandowski drømmer om et skifte til Premier League, og det kan blive en realitet til sommer.

Siden sit skifte fra Lech Poznan til Dortmund tilbage i 2010 har Robert Lewandowski været til at finde i Bundesligaen.

Her har han scoret mål på samlebånd for både Dortmund og Bayern München – i alt har han scoret 427 mål for de to mandskaber.

Den 33-årige polak har kontraktudløb i 2023, men han øjner nu et skifte væk fra Bundesliga, og næste destination kan meget vel blive Premier League.

Den tyske Sky Sports-journalist, Marc Behrenbeck, melder nu, at polakken drømmer om et skifte til Premier League.

– Robert Lewandowski vil virkelig gerne have det ene store skifte til La Liga eller Premier League, som er gode markeder for spillere, og Lewandowski og agenten (Pini Zahavi, red.) arbejder på et sommerskifte, men Bayern München vil forlænge hans kontrakt, siger Marc Behrenbeck til Sky Sports.

– Bayern München vil tage kontakt til Lewandowski om at forlænge aftalen, og hvis det ikke virker, vil de være tilbage i kampen om Erling Haaland. Det er jeg sikker på. 

– Lige nu vil de forlænge Lewandowskis kontrakt, men han drømmer om Spanien og England, lyder det fra Marc Behrenbeck.

Robert Lewandowski er inden for de seneste år blevet rygtet til klubber såsom Chelsea, Manchester City og Manchester United.

Annonce