Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En venlig transferanmodning: Spurs-profil har bedt om lov til at skifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.01.2021 Kl. 14:23
Dele Alli har bedt Daniel Levy om ikke at stå i vejen for en lejeaftale til Paris Saint-Germain, skriver 90 Min.

Der er ikke tale om en formel transferanmodning, men Dele Alli har taget en én til én-samtale med Daniel Levy og bedt Tottenham-bestyrelsesformanden om ikke at stå i vejen for et skifte til Paris Saint-Germain denne måned. Det erfarer 90 Min.

Den 24-årige midtbanespiller ønsker selv at lade sig udleje til den franske storklub efter mere eller mindre at være blevet frosset ude af startopstillingen hele sæsonen af José Mourinho. Og med sommerens EM-slutrunde er det nemt at se, hvorfor Alli er på udkig efter mere fast spilletid.

Problemet er bare, at Paris Saint-Germain gerne vil leje den engelske midtbanespiller i mere end seks måneder, ligesom de franske mestre også gerne ville lade en købsoption blive inkluderet i en lejeaftale. Begge dele skulle være noget, som Levy er skeptisk over for.

Klubchefen er angiveligt stadig overbevist om, at Alli har en stor fremtid for Tottenham, så en sådan klausul er han ikke meget for at acceptere.  Men Alli har altså ikke lagt skjul på sit ønske om at skifte på en lejeaftale, og alle tre parter skulle være åbne over for en aftale, selvom der endnu en lang vej til at nå til enighed om detaljerne.

 

 

 

 

Annonce