Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En realitet: Nu overgår Chelsea både Liverpool og Manchester United

Af Jeppe Augustsen
14.04.2024 Kl. 14:45

Der er ingen tvivl om, at der er blevet investering mange penge i Chelsea efter ejerskiftet i 2022.

Todd Boehly og Clearlake Capital har sprøjtet ind med penge til spillerinvesteringer, hvor de har brugt flere milliarder af kroner i de tre transfervinduer, hvor de har været ved roret.

Chelsea har for nyligt offentliggjort regnskabet for 2022/23-sæsonen, og det viser også, at de investerer stort – ikke kun i transferbeløb, men også lønninger.

The Blues har nu overhalet Liverpool og Manchester United, hvad angår lønningsbudget for sæsonen, og de er kun overgået af Manchester City, som har ligaens største lønbudget. Det skriver Daily Telegraph.

Chelsea brugte hele 3,5 milliarder kroner til lønninger i sidste sæson, mens Manchester Citys lød på 3,7 millarder kroner.

Deres lønbudget røg i vejret grundet deres Treble-sæson, hvor der skulle udbetales store bonusser.

Liverpools lønbudget lød på 3,2 milliarder kroner, mens Manchester Uniteds var på 2,9 millarder kroner.

Herefter følger Tottenham og Arsenal trop med henholdsvis lønbudgetter på 2,2 milliarder kroner og 2 milliarder kroner.

Nedenfor kan du se, hvor meget de 20 klubber fra sidste sæson brugte på lønninger:

1. Manchester City – 3,7 millarder kroner
2. Chelsea – 3,5 milliarder krone
3. Liverpool – 3,2 milliarder kroner
4. Manchester United – 2,9 milliarder kroner
5. Tottenham – 2,2 milliarder kroner
6. Arsenal – 2 milliarder kroner
7. Leicester – 1,8 milliarder kroner
8. Aston Villa – 1,7 milliarder kroner
9. Newcastle – 1,6 milliarder kroner
10. Everton – 1,4 milliarder kroner
11. Leeds – 1,2 milliarder kroner
12. Nottingham Forest – 1,2 milliarder kroner
13. Fulham – 1,2 milliarder kroner
14. West Ham – 1,2 milliarder kroner
15. Brighton – 1,1 milliarder kroner
16. Crystal Palace – 1,1 milliarder kroner
17. Wolverhampton – 1 milliard kroner
18. Southampton – 986 millioner kroner
19. Bournemouth – 873 millioner kroner
20. Brentford – 864 millioner kroner
Annonce