Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én mand var skyldig: Derfor gad Pulisic ikke Manchester United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.08.2019 Kl. 11:35
Christian Pulisics far kunne ikke udstå en mand, som plejede at repræsentere Manchester United.

Christian Pulisic skiftede til Chelsea i vintertransfervinduet, selvom der var forlydender om interesse fra Liverpool og Manchester United.

Sidstnævnte klub var dog aldrig rigtig en mulighed, fortæller den amerikanske wingers ungdomstræner, Robin Walker, som også er selverklæret Chelsea-tilhænger, i et interview med The Telegraph.

Walker besøgte Pulisic, da den unge amerikaner fortsat var i Dortmund, og her stod det klart, at wingeren bestemt ikke ønskede at skifte til The Red Devils.  Det skyldtes en daværende ansat i klubben –  nemlig ingen andre end José Mourinho.

– Jeg er en Chelsea-fan. Jeg voksede op som tilhænger af klubben, og da jeg var i Dortmund sidste år, opfordrede jeg Pulisic til at skifte til Chelsea, fortæller Walker til The Telegraph.

– Han ønskede ikke at skifte til Manchester United. Hans far kunne ikke udstå José Mourinho, fordi han aldrig gav unge spillere en chance.

I stedet vil Christian Pulisics tidligere ungdomstræner gerne tage en del af æren for, at han i sidste ende valgte Stamford Bridge.

– Efter kommentarerne om Mourinho, spurgte jeg; "Hvad med London? – det er dér, det sker".  Jeg forsøgte at sælge byen, så jeg var begejstret, da han faktisk gennemførte skiftet.

Amerikaneren, som forhåbentligt kan udfylde noget af tomrummet efter Eden Hazard, kostede The Blues £57,6 millioner.

 

 

 

Annonce