Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En af de bedst betalte: Så meget kommer Sancho til at tjene i United

Af Jeppe Augustsen
11.06.2021 Kl. 10:54
Jadon Sancho kommer til at blive en af de bedste betalte i Manchester United, hvis skiftet bliver en realitet.

Sidste år lykkedes det ikke Manchester United at hente Jadon Sancho, men i år lader det til at blive en kendsgerning.

Manchester United er efter sigende i dialog med Dortmund, hvor der stadig er nogle millioner, der adskiller de to parter i forhandlingerne. Dog lyder meldingerne på, at de to parter med stor sandsynlighed når til enighed.

Det er også det eneste, der mangler, før en transfer kan blive en realitet, da Jadon Sancho allerede har forhandlet de personlige vilkår på plads. Det skriver The Guardian.

Avisen erfarer, at der er tale om en femårig kontrakt med en ugeløn på £350,000, der svarer til 3 millioner kroner. 

Dermed vil han være på niveau med Paul Pogba og David De Gea og blive en af de bedst betalte spillere i Premier League.

Annonce