Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery brokker sig: Liverpools straffe var ekstremt tyndt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.08.2019 Kl. 06:32
Arsenal-træneren forstår ikke, hvorfor Mohamed Salah blev tildelt straffe i lørdagens topkamp.

David Luiz hev helt klart Mohamed Salah i trøjen, men det var ikke nok til, at Liverpool skulle være blevet tildelt et straffespark, mener Unai Emery efter The Gunners' udebanenederlag på 3-1 til Liverpool.

De fleste, inklusiv David Luiz, der gestikulerede undskyldende efterfølgende, så ellers ud til at anerkende, at der var sket en forseelse, men Arsenal-manageren er altså uenig.

– Straffesparket var kampafgørende, men det var så tyndt. Hvis en sådan forseelse bliver betragtet som at trække i en modspiller, så burde der altså skulle mere til, sagde Emery efter kampen ifølge The Guardian.

Arsenal var bagud med 1-0 efter mål af Joel Matip, men kampen var umiddelbart stadig åben, da Liverpool blev tildelt straffesparket tidligt i anden halvleg.  Mohamed Salah omsatte sikkert fra pletten, og så var Arsenal punkteret.

– Det var skuffende at lade dem score på straffe, for vi havde gjort det godt i første halvleg, hvor vi skabte to eller tre store chancer og forsvarede os fint, sagde Emery efter.

 

Annonce