Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekstremt tilbud: Tilbyder Mbappé vanvidsbeløb

Af Morten Bruun Jørgensen
11.02.2024 Kl. 14:13

1.200.000.000 kroner over to år.

600.000.000 kroner om året.

50.000.000 kroner om måneden.

11.500.000 kroner om ugen.

1.600.000 kroner om dagen.

68.000 kroner i timen.

Julien De Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Det er nogle helt absurde beløb, men det er angiveligt det, som Paris Saint-Germain har tilbudt Kylian Mbappé for at blive i klubben frem til sommeren 2026.

Sådan lyder meldingen fra den franske avis Le Parisien.

Beløbene er fuldstændig absurde, og det understreges af, at Mbappé vil tjene mere end det dobbelte af den bedst betalte spiller i Premier League.

Kevin De Bruyne tjener således omkring 176 millioner kroner om året i Manchester City. Belgieren er den højest lønnede i Premier League.

I La Liga er Frankie De Jong efter sigende den bedst lønnede spiller med en årsløn på omkring 275 millioner kroner.

De seneste meldinger går også på, at Kylian Mbappé ikke er tilfreds med den løn, som Real Madrid vil tilbyde ham. Franskmanden vil angiveligt kun komme til at kunne få omkring 223 millioner kroner om året hos den spanske kongeklub.

Hvis Paris Saint-Germains kontrakttilbud til Mbappé vitterligt lyder på 600 millioner kroner om året, bliver det interessant at se, om stjernespilleren holder fast i, at han gerne vil væk fra den franske klub og skifte til Real Madrid til sommer.

Her kan du læse om Erling Haalands drømmehold.

Annonce